Nivaagaard Teglværks Ringovn

Nivaagaard Teglværks Ringovn fra 1870 var en epokegørende opfindelse for teglværksindustrien og er det eneste bevarede eksemplar af Friedrich Hoffmanns berømte ringovne i Danmark.

Ringovnen var en epokegørende opfindelse for teglværksindustrien og vidner om et af de helt store fremskridt i industrihistorien. Bygningen blev fredet i 1985 og indgår i dag i et formidlingsprojekt i stadig udvikling.

Nivaagaard Teglværk

Udviklingen af ringovne betød, at teglværkerne optimalt kunne udnytte de varmeressourcer, der blev frigivet ved selve brændningsprocessen, og derved opnå en markant øget omsætning for lavere produktionsomkostninger.


Ringovnen i dag

Ringovnen på Nivaagaard Teglværk er den sidste intakt bevarede bygning fra det tidligere produktive nordsjællandske teglværk. Den fortæller idag historien om den teknologiske udvikling, der i midten af 1800-tallet fandt sted i Danmark og resten af Europa. Samtidig står den som repræsentant for et næsten forsvundet industrimiljø.


Besøg Ringovnen

Bestil en rundvisning eller kig forbi i pinsen, sommerferien eller efterårsferien. Et besøg ved Ringovnen indebefatter en guidet rundvisning, hvor man bl.a. kan høre om områdets og teglværkets historie, samt få forklaret hvordan Ringovnen fungerede, og hvad der gjorde den så enestående.