Tørreladen

Med til ethvert teglværk hørte tørreladerne. Det var her at de friskproducerede teglværksprodukter blev lagt til tørring, inden de efterfølgende blev brændt. Ved Ringovn står der i dag kun en enkelt tørrelade tilbage.

 

Tørreladen ved Ringovnen stammer oprindeligt fra Karlebo Teglværk som lå i Niverød. Af de tørrelader som oprindeligt befandt sig på Nivaagaard Teglværk er ingen bevaret. Tørreladerne forsvandt fra teglværkerne i takt med deres manglende betydning under nye og mere moderne produktionsformer. Der var derfor stor glæde da den selvejende institution Nivaagaard Teglværks Ringovn d. 7 marts 1998 kunne indvie den genopførte tørrelade fra Karlebo Teglværk. Tørreladen blev doneret som gave fra Københavns Murerlaug som et led i laugets 375 års jubilæumsfestligheder. Begrundelsen for gaven var, at aftagerne af teglværksprodukter fra Nivaagaard Teglværk gennem tiden, for en væsentlig del havde været de københavnske murermestre.

Den næsten 100 år gamle tørrelade blev allerede i 1996 nedtaget af et hold frivillige håndværkere. Herefter blev de ialt 12.000 sten mærket, pakket sammen og derefter flyttet til Ringovnen blot et par kilometer væk. Også genopførelsen blev udført af frivillige murere. En tørrelade set indvendig med opstillede mursten

Tørring af teglprodukter

Teglfremstilling foregik primært i sommerhalvåret, da tørring af de rå teglværksprodukter foregik i åbne lader. Tørreladerne var forsynet med et væld af reoler, hvorpå stenene blev placeret.

En såkaldt traversladeNår leret var blevet til et færdigt teglværksprodukt, eksempelvis en mursten, skulle det tørres i tørreladerne. Produkterne blev oprindeligt flyttet fra afskærerbordet til tørreladen på en trillebør. I tørreladen blev murstenene flyttet fra trillebørerne, skilt ad og lagt til tørre i snorlige rækker. Arbejdet med at skille de friske mursten fra hinanden så de kunne tørre på alle sider, blev ikke sjældent udført af en kvindelig teglværksarbejder. Hun ville givetvis være gift med en af arbejderne på teglværket og havde derved mulighed for at tjene lidt ekstra til husholdningen. Da familien som regel boede lige i nærheden, var det nærliggende for kvinderne at arbejde på værket.

Tørreladerne var konstrueret således, at de var åbne i siderne og at det var kun taget, som beskyttede produkterne mod omskifteligt vejr. Men dette var også hele pointen med konstruktionen. Vinden, varmen og luften skulle have fri passage således at tørringsprocessen havde optimale forhold. Om sommeren kunne det dog være nødvendigt, når det blæste meget, at hænge lærredssække op på ydersiden af laden. Dette gjorde man for at forhindre teglværksprodukterne i at tørre for hurtigt, da dette kunne skabe revner i leret. En tørring kunne variere fra 4 til 8 døgn afhængigt af om det var tørt eller fugtigt vejr.

Når de rå, tørrede teglværksprodukter var klar til brænding blev de atter læsset på trillebøre og kørt over til Ringovnen. Her blev de af sætterne placeret korrekt i det pågældende brandkammer og efterfølgende brændt. Fjorten dage senere kunne trillerne tage de færdigbrændte sten ud af Ringovnen. Og efter en finsortering af murstenene på teglværkspladsen var de klar til at blive sendt afsted fra værket.

Modernisering

Den teknologiske udviklingen indhentede med tiden tørreladerne og de blev udskiftet med oliefyrsopvarmede tørreovne. I midten af 1950’erne blev flere områder på Nivaagaard Teglværk moderniseret, herunder tørringsprocessen. Tørreovnene rummede op til 5.100 mursten, og man valgte at rive de gamle tørrelader ned.

Tørrelade med det store karakteristiske røde tegltagPå grund af den teknologiske udvikling mistede teglværkerne et iøjenfaldende træk som især blev synligt i kulturlandskabet. Det var tørreladernes karakteristiske tegldækkede tage der forsvandt. På billeder taget af teglværker før moderniseringen slog igennem, er det tørreladernes tage som man kan se ligge som beskyttende skjolde rundt om værkernes ring- eller langovne. Netop derfor var det så glædeligt, at den selvejende institution Nivaagaard Teglværks Ringovn i 1998 som en gave fra Københavns Murerlaug kunne indvie den her viste genrejste tørrelade stammende fra en nedlagt naboteglværk.