Den store lade

Midt for indgangen til museet er opført en meget stor og imponerende flot lade med et stort rødt tegltag.

Det er desværre ikke en lade, der har virket på Nivaagaard Teglværk.

Den er kommet til udefra efter, at teglværket er lukket. Men det er en ægte teglværkslade og museet er rigtig glad for den – ikke kun for det flotte udseende, men også for dens anvendlelighed i formidlingen.

Karlebo Teglværk

Karlebo Teglværk 1955. Omtrent her stod fotografen på næste billedeDen store lade stammer oprindeligt fra Karlebo Teglværk, som lå lige vest for Niverød By.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Laden på Karlebo Teglværk 1996. Kun to lader og skorstenen ikke revet ned.Den næsten 100 år gamle lade blev allerede i 1996 nedtaget af et hold frivillige håndværkere. Herefter blev de i alt 12.000 tagsten mærket, pakket sammen og derefter flyttet til Ringovnen blot et par kilometer væk. Også genopførelsen blev udført af frivillige murere.

Den store lade er ofte omtalt som værende en tørrelade. Det mener vi ikke den har været brugt til. Vi kan ikke finde beviser for, at der har været opstillet reoler eller lignende anordninger til at placere våde sten og produkter på til tørring. Den er heller ikke konstrueret som en tørrelade. Ude i siderne er den for lav og længere ind for høj til tørrereolerne. Heller ikke der, hvor den oprindeligt stod på Karlebo Teglværk gav det mening med en tørrelade. Hvad den helt nøjagtigt har været anvendt til, står således lidt hen i det uvisse. Men det var almindeligt, at teglværkerne samlede og opbevarede de formede og tørrede produkter i tørvejr indtil, der blev plads til at brænde dem i ovnen – det hed at sætte mursten “i klamp”. Så måske har den været en klamplade.

Med dens placering ved siden af tunnelovnen, men på den anden side, hvor tørreladerne stod, kan den derfor udmærket have været anvendt til noget andet – fx til færdigbrændte produkter, der muligvis ikke kunne tåle vejrliget på den åbne “Plads” (se billedet).

 

Den store lade i dag

Den store lade med det karakteristiske røde tegltag Det var med stor glæde, at den selvejende institution Nivaagaard Teglværks Ringovn d. 7 marts 1998 kunne indvie den genopførte tørrelade fra Karlebo Teglværk. Tørreladen blev doneret som gave fra Københavns Murerlaug som et led i laugets 375 års jubilæumsfestligheder.

Begrundelsen for gaven var, at aftagerne af teglværksprodukter fra Nivaagaard Teglværk gennem tiden, for en væsentlig del havde været de københavnske murermestre.

 

 

Hvad bruges laden til

Ladens indreBænke og borde

I laden er der opstillet et antal bænke med borde. De besøgende er velkomne til at indtage medbragt kaffe og kage – evt. også frokost.

Skoleklasserne er glade for dem – både til leg, undervisning og opbevaring af skoletasker.

Det er også et godt sted at starte en rundvisning – specielt når det regner.

På den måde udgør bænke og borde et godt samlingspunkt.

 

 

 

 

 

 

Håndstrygerbordet

I midten af laden står der et meget solidt hånsstrygerbord. Godt nok ligner det ikke helt de andre håndstrygerborde, som man finder på billeder fra andre teglværker. Men det er konstrueret i overensstemmelse med udførlige anvisninger fra en tidligere medarbejder på teglværket. Almindeligvis har de en bordplade, der hælder. Vores er vandret og derfor mere bredt anvendelig – fx ved demonstrering af håndstrygning, eller når skoleklasser skal lave håndstrøgne mursten, og i.f.m. selskabelige arrangementer er det bedre til at stille vin, øl og vand på end et skrånende bord.

Endelig er bordet udmærket til at læne sig op ad, når man skal introducerer en gruppe til en ny rundvisning.

Trillebøre

Ved siden af (til højre for) håndstrygerbordet står en trillebør, der er lidt anderledes end de andre. Det er netop den type trillebør, der blev anvendt at trille vådt ler fra ælteværket op på håndstrygerbordet, så håndstrygeren med to hænder kunne tag en stor klump og kaste den ned i håndstrygerformen.

Længere nede i laden er der en udstilling af flere trillebøre – både fladbøre og stenbøre. Måske mest interessant er trillebørene med tre etager til transport af tagsten.

Forbandtmure

Ca. i midten laden på tværs af dens venstre side kan man se, at der står tre skrånende krydsfinerplader, der er opstillet til, at skoleklasser m.fl. kan lave mure i forskellige forbandt – både med rigtige mursten men også i murstensatrapper i træ. Fugerne er lavet i træ.

Arbejdsplads

Laden fungerer også som plads for en lang række arbejdsopgaver – p.t. har vi fire afskæreborde og en lægte maskine, der skal renoveres.

Lagerplads

Laden har tidligere i det helt store omfang været stedet for lagerplads for alt mulig gods af historisk karakter, men også knap så historisk. Mange forskellige myndigheder og foreninger har lagt billet ind på at få opbevaret noget i laden.

I de sidste 10 år er der ryddet gevaldig op i den praksis, så nu er der blevet bedre plads til at udstille genstande som de besøgende kan studere.

Men selvfølgelig er der også nogle af museets egne genstande/materialer, der skal opbevares – fx kul til smedjen – og teglværksgenstande vi ikke lige ved, hvordan vi skal formidle.

Udstilling af produkter

I laden finder man også udstillinger af alle de former for tegl som teglværket producerede:

  • Mursten – ikke kun til Danmark, men også til udlandet (forskelige formater) – fx til Sverige.
  • Drænrør i alle størrelser.
  • Tagsten – både “Munke og Nonner”, “Bæverhaler”, “Vingetegl” og “Falstegl”

Strengpressen og afskærebordet

Den grå strengpresse og det blå afskærebord Strengpressen og afskærebordet fra Bygholm Teglværk er nogle af de genstande, vi selv har renoveret og måske derfor er specifikt stolte af.

Strengpressen er produceret på Svendborg Maskinfabrik og solgt til et teglværk lidt nord for Århus. Bygholm Teglværk, købte så senere strengpressen. Ikke for at forøge produktionen af mursten, men fordi Bygholm Teglværk var overgået til at lave håndlavede teglprodukter til bevaringsværdige bygninger. Det krævede en æltekapacitet, der var så lille, at håndstrygerne ikke blev overlæsset med ler.

Der en sjov og betydningsfuld detalje ved det blå manuelle afskærebord. Når man afskærer tre sten samtidig ud af den ler-streng, der bevæger sig uafbrudt,  kommer man uundgåeligt til at skære skævt, fordi ler-strengen, jo ikke stopper medens man udfører snittet. Når ler-strengen rammer en plade på skære-mekanismen bevæger denne sig i samme fart som ler-strengen. Derved bliver snittet lige. Når teglværkearbejderen (manden i hullet) tager en træstang mellem benene kan han med et hoftevrid føre skære-mekanismen tilbage til udgangspunktet, hvor pladen rammer ler-strenge. Og nu er man klar til at afskære de næste tre mursten. Man skal nok se det for at forstå det.

Klokken

Frokostklokken fra Humlebæk TeglværkKlokken har hængt på Humlebæk Teglværk og fungeret som “Frokostklokke”.

Når der blev ringet med den var tid til en pause og når der blev ringet igen var pausen slut.

I dag samler den de besøgende gæster til en ny rundvisning.