Dengang

Som det fremgår af dette luftfoto fra 1946 omfatter teglværket en ganske betragtelig bygningsmasse. Ser man luftfotoet fra 1938 på denne hjemmesides første faneblad “Om Nivaagaards Teglværk” kan man se, at der allerede i 1946 havde været en reduktion bygningsmassen. Det skyldes bl.a. den teknologiske udvikling, hvorved man ikke havde brug for helt så mange tørrelader som hidtil. Man ser også af begge fotografier, at teglværket dengang rådede over to teglværksovne – Ringovnen og en Langovn. Sidstnævnte blev taget i brug i 1896 og fungerede som en ringovn, men bygningen var blot langstragt. I en perioden havde man også en mindre glasurovn, men det var ret kortvarigt. Ud over ovnene var der også et maskinhus, hvor mursten og drænrør blev formet på maskiner og endelig var der en lade i tilknytning til langovnen, hvor man producerede tagsten. Det blev især efterspurgt efter 1943, hvor Humlebæk Teglværk (der producerede tagsten) brændte og Nivaagaard overtog tagstenspressen. Men langt hovedparten af bygningsmassen gik til tørrelader og til opbevaring af produkterne før de kunne sendes til brænding. Man skal jo huske på, at teglværksdrift dengang var sæsondrift. Om sommeren skulle man derfor nå at lave så stor en produktion, at man kunne brænde videre om vinteren – helst hele året rundt.

Nu

Da teglværket lukker i 1980, har der allerede været en voldsom reduktion i bygningsmassen. Specielt var mange af tørreladerne blevet overflødige efter man havde bygget tørreovne, hvor murstenene blev tørret i opvarmede ovne.

Det er kun “Ringovnen“, der er fredet. Til gengæld er det den første industribygning i Danmark, der er blevet fredet. De øvrige bygninger er ikke en del af fredningen fra 1985, men de er i mindre eller højere grad erklæret bevaringsværdige.

På billedet kan man endvidere se taget på den grå “Højlade“, og foran det store røde teglstenstag på “Den store lade“fra Karlebo Teglværk i Niverød. Yderst til højre kan man se hjørnet af “Smedjen“. Ligeledes til højre – men uden for billedet – står den sidste tørrelade også kaldet “Traversladen“. Gemt af træbevoksningen bag Ringovnen, står der en hvid bygning på Teglværksvej nr. 10, som også hørte med til teglværket og som nu ejes af den selvejende  institution. Da teglværket lukkede havde den været anvendt som garage i en årrække og blev derfor benævnt  “Vognporten“.

På de følgende sider er de her nævnte bygninger søgt beskrevet – deres historie og ikke mindst deres funktion og anvendelse. Derved skulle vi gerne få beskrevet alle de fire processer og andre arbejdsopgaver, der indgår i  fremstillingen af mursten og teglprodukter.

Uden for hegnet står der desuden en række andre bygninger, som oprindelig er opført af og har tilhørt Nivaagaard Teglværk. De er solgt fra og indgår ikke vores formidling her.