Hestestalden

Det har ofte været sådan, at teglværkerne hyrede en arbejder, sammen med en eller to heste til at udføre en del af arbejdet med at hente ler i lergraven eller trække vognene smalsporsbanerne til hhv. Nivaa station eller ud til udskibningsmolen i Øresund. Men et teglværk af Nivaagaards størrelse har sikkert også haft brug for at råde over egne heste eller at kunne opstalde de “lånte”.

Bygningen er sandsynligvis opført i midten af 1870’erne. – dvs. nogle få år efter Ringovnen. Vi har set den registreret i brandforsikringen i 1879. Dengang og helt frem til 1920 blev den listet som værende hestestald. På billedet kan man se, at gavlen er helt hvid med et enkelt staldvindue. Så porten til hestene har været et andet sted end de tre røde porter, der er i gavlen i dag

De store røde porte er først kommet til senere, da man byggede bygningen om til garage. Sandsynligvis i løbet at 1920’er, hvor forbrændingsmotoren – såvel på landevejene som på smalsporsbanerne – helt tog over som trækkraft.

I 1920 byggede man viadukten under Gl. Strandvej og tog lergravene vest for Strandvejen i brug. Omtrent samtidig bliver der anlagt et dobbelt tipvognsspor fra teglværket til lergraven, hvor tipvognene blev trukket af et elektrisk spil på Mølleloftet oven over maskinerne. Så var det også slut med hestene her.

Vognport/Garage

På billedet er det tydeligt, at der i gavlen er blevet indsat tre røde porte, så der kan køre biler ind og ud.

Helt præcist hvornår ombygningen er foretaget er uklart. Men hvis den har været anvendt til lastbiler, er det medens disse stadig er relativt små.

Den tidligere nævnte teglværksarbejder, der blev ansat i 1952 har haft sin bil parkeret inde bag den højre port (nærmest åen) i Vognporten.

I den anden gavl (i den østlige ende) var der en dør, og ca. 2,5 meter inde i bygningen var der en mur i hele bygningens bredde. I midten af muren var der en åbning i ind til garagen. Inde i det smalle rum opbevarede man olieprodukter o. lign. i 50, 100 og 200 liters tromler. Det var her man hentede de smøremidler m.v. som man skulle bruge i driften af teglværkets store maskinpark.

Teglværket lukker

I 1980 lukker teglværket. Den medarbejder (Anton Benkjær), der som tidligere nævnt blev ansat i 1952, forbliver ansat et par år endnu. Han får pålagt de mange praktiske gøremål ifm lukningen. Han bliver boende i den hvide forvalterbolig til skråt over vognporten. Så han har nok stadig anvendt Vognporten som garage – indtil han fraflytter i 1982.

Herefter står bygningen tom. Dvs. den bliver udlejet til forskellige håndværksmestre til opbevaring af deres værkstøj og andet udstyr. Men der er ingen, der rigtig vedligeholder bygningen, der således står og forfalder. Det ville endvidere koste et betragteligt beløb at få den renoveret. Da den sideløbende var blevet erklæret bevaringsværdig, kunne man ikke sådan bare rive den ned.

I 2012 fik den selvejende institution Nivaagaard Teglværks Ringovn overdraget den gamle vognport med tilhørende grund som en gave fra den Hageske Stiftelse. Man henvender sig straks til en tegnestue, der går i gang med at udarbejde forslag til hvordan bygningen kan renoveres og samtidig bevare sit udseende.

Vognporten renoveres

I 2015 lykkes det museets ledelse at få tilsagn om tilstrækkelig med fondsstøtte til at kunne iværksætte en renovering af bygningen. Da var kommunens byggetilladelse næste udløbet. Men de er effektive i Fredensborg, så det lykkedes. Den første fase bestod i at sikre, at ydermurernes fundamenter kunne holde til den videre renovering. Alle fundamenterne blev frilagt et lille stykke ad gangen. Den første fase finansiere museet selv.

Året efter kom der rigtig gang i projektet. Tagstenene (såkaldte “Ruder-ES-Tegl”) blev taget ned til genanvendelse. Resten af det meget medtagne tag blev revet ned. Indvendig blev bygningen totalt ombygget med isolering i gulv og vægge, ny skillevægge, El-installationer, kloakering, gasfyr, ventilation, toilet og tekøkken, samt inventar.

I maj 2017 bliver Vognporten i sin ny udgave indviet med et festligt arrangement og afsløring af mindepladen.

På billedet ses fra venstre:

• Erik Huber Olsen, fra Den selvejende institution Nivaagaard Teglværks Ringovn
• Niels Peter Louis-Hansen, fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
• Lars Gudmand Pedersen, fra Ellehammerfonden
• Hans Peter Jensen, fra Ellehammerfonden
• Jørgen Hage, fra Fonden Den Hageske Stiftelse.

Vognporten i dag

Museet har således fået en opvarmet servicebygning med de nødvendige faciliteter, til at tjene en række behov for museet – dels os selv og dels museets gæster. Bygningen kan fungere som mødelokale og opholdsrum for museets gæster, foredragssal, undervisningslokale i forbindelse med skoletjenesten samt depot for nogle af den selvejende institutions arkivalier. Endelig kan Vognporten benyttes til udstilling af historiske effekter såsom bøger, malerier og fotografier, som kræver opvarmede og tørre omgivelser.

Men bygningens ydre fremtræder som hidtil. Der er godt nok kommet glasvinduer i gavlen, men lukker man lågerne i de tre skodder i gavlen, fremstår bygninger stadig som den gjorde, da man gjorde bygningen til de besøgendes første møde med Nivaagaard Teglværk.

Fredensborg Kommunes Renoveringspris 2018