Design og Kunsthåndværk

Fra Lørdag 06.september indtil og med søndag  28.september udstiller 19 designere, arkitekter og kunstnere deres kunst inde i Nivaagaard Teglværks Ringovn. Nogle kunsværker komme til at stå i hvælvingen for neden, andre på bræbderloftet lige over nogle på tørreloftet øverst.

NY KUNST, ARKITEKTUR OG DESIGN PÅ RINGOVNEN – EN HYLDEST TIL HÅNDVÆRKET

Mursten og Drænrør

Nivaagaard Teglværks Ringovn er vi glade for og spændte på at lægge hus til “CRAFT & TOOL – An Exploration at Nivaagaard Teglværks Ringovn”. Her præsenteres værker af nutidens unge designere, arkitekter og kunstnere, der alle har dét tilfælles, at hænderne er deres vigtigste redskab. Værkerne bærer alle tydelige spor af håndens arbejde – fra tekstiler, keramik, træarbejde til flet og stål.

Udstillingen sætter fokus på materialitet og det skabende arbejde med materialet, hvor den håndværksmæssige dygtighed, præcision og kunstneriske fornemmelse fremhæves. Her forenes traditionelle håndværkstraditioner med nutidens formsprog og historisk viden i en undersøgende tilgang hvor, at nyfortolkning og eksperimentering også er centrale drivkræfter.

Udstillingen viser både færdige værker og dele fra produktionsprocessen og inviterer dermed besøgende til refleksion over det traditionelle håndværks arv og dets betydning for moderne designpraksis i dag.

At Nivaagaard Teglværks Ringovn fra 1870 danner rammen om udstillingen er ingen tilfældighed. Det er Danmarks eneste bevarede cirkulære Hoffmann-ovn, udviklet af den tyske ingeniør Friedrich Eduard Hoffmann i midten af 1800-tallet.

Udviklingen af ringovnen som koncept betød, at teglværkerne kunne producere teglsten kontinuerligt og uden ophold. En banebrydende opfindelse der var bygget op af 15 kamre i en cirkel således, at de stablede mursten ikke behøvedes at blive flyttet undervejs. I stedet kunne arbejdsprocessen flyttes fra kammer til kammer med den vandrende ildzone. Stedets industrielle arv skaber en levende dialog mellem fortidens håndværkstraditioner, industrihistoriens store fremskridt samt nutidens skabende designpraksis. En praksis der både rummer elementer af vores historiske håndværkstraditioner men også af samtidens præg, materialebevidsthed og optimering.

Med CRAFT & TOOL ønsker Ark Forma at hylde håndværkets betydning – ikke blot som kulturarv, men som en levende, vedkommende del af vores samtid og fremtid.

Her hyldes det unikke, det personlige og det menneskelige aftryk – noget, som maskinens perfekte formgivning aldrig kan gengive, og noget som vi skal gøre en dyd ud af at bevare og videregive til vores næste traditioner således, at håndværket forevigt kan leve videre.

Udstillingsåbningen er lørdag den 6. september kl 14-19. Alle er velkomne, og der er gratis adgang. Herefter kan udstillingen opleves i alle weekender i september, både lørdag og søndag, kl 10-15. Entré er 40 kroner. Sidste åbningsdag er søndag den 28. september.

Udstillere:

Amalie Leth Hornemann

Anna Bruun Kristiansen

APOHLI

Ark Forma

Arvid Oxelhöjd

Carolina Ivarsson

Esben Kaldahl

Jeppe Søndergaard

Laura Storbjerg

Marie Holst

MIN Say

Nikoline Oda

Paulina Dehaes-Heinz

plain weavers

Sia Hurtigkarl

Signe Boisen

Sissel Gram Warringa

Sophia Moe

Thomas Woltmann

https://www.instagram.com/arkforma/

Udstillingen er støttet af:

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Arne V. Schleschs Fond

Beckett Fonden

Fredensborg Kommune

Knud Højgaards Fond

Johannes Fogs Fond

Poul Johansen Fonden

William Demant Fonden

Ark Forma:

Ark Forma
Sara Saur & Mathilde Østengaard-Sejersen